søndag den 26. august 2007

Kære billede - hvem tilhører du?

Flickr, Creative Commons og andre billeddelingsprogrammer prøver at gøre livet lettere for os alle.
Men jeg synes alligevel, jeg ofte kommer i tvivl om jeg må bruge et billede på infogalleriet - en hjemmeside eller i et powerpoint-show. Men måske er det bare mig, der ikke har forstået det hele!

Tiden flyver........

Tiden flyver så hurtigt at man ikke fatter det. Da 23 ting startede, synes jeg virkelig, jeg var godt med og fik lavet tingene. Pludselig nærmede ferien sig og flere ting skulle rundes af.



Intentionen var at 23 ting skulle ajourføres inden ferien - men et er idealer noget andet realiteter. Måske var det fordi, jeg landede ved Library Thing. 23 ting er som livet - vi synes ikke alt er lige spændende.

Library Thing kommer ikke til at fylde i mit liv. Indtil nu har der været flere ting, jeg har kunnet bruge - og bruger i min hverdag, men ikke lige LT.



Men som den gode medarbejder har jeg selvfølgelig lavet mine opgaver og skynder mig videre. Jeg glæder mig til at nå Wiki´en. En lille gruppe i Fag1 er i gang med at se på muligheden for evt. at lade Århus Leksikonnet være grundpillen i en Århus - Wiki. Det giver mange spændende overvejelser.

mandag den 4. juni 2007

Messenger m.m.m.

Er langt bagefter med at få afrapporteret om alle mine nye kompetencer.

Jeg kan virkelig se muligheder i Messenger. Det må vi kunne bruge meget mere internt i ÅKB. Rent privat ærger jeg mig over at så få af mine venner er på MSN - men det må jeg jo se at få gjort noget ved.

Bogmærker online - det er jo oplagt for os, der ikke har egen PC på kontoret. Vi er jo vant til, at det er meget forskelligt om bogmærkerne er synlige, når vi logger ind!

Alt i alt synes jeg 23 ting er et rigtig godt tiltag. Rigtig spændende og fagligt meget givende.

tirsdag den 22. maj 2007

RSS

En uge går utrolig hurtig og snart er et nyt tema på spring. Spændende og sjovt at prøve!

Jeg har tidligere brugt en anden reader, men jeg synes helt klart at Google-reader er den bedste. Meget overskuelig og let at bruge.

søndag den 13. maj 2007

Min personlige blog

Så fik jeg min helt egen blog.

Vi har jo tidligere oprettet blogs, men det har været i forbindelse med projekter.

Her har vi en interesseret gruppe, der følger vores indlæg. Det er en stor fordel ikke først at skulle ud at markedsføre bloggen.